November er en hektisk måned i klubben.
Gradueringstræning
Allerede fredag d. 11. er der gradueringstræning for dem, som gerne vil til graduering senere på måneden.
Gradueringstræningen vil foregå på præcis samme måde som selve gradueringen, så kald det bare en slags generalprøve.
Efterfølgende kan man få feedback fra gradueringspanelet og instruktørerne hvis man har behov for det.
Man behøver ikke tilmelde sig gradueringstræningen, man dukker bare op. Vi starter kl. 18:00 og du skal selv sørge for at varme op, så kom i god tid.
Graduering
Lørdag d. 26. november er det så tid til den rigtige prøve. Gradueringen starter kl. 10:00:DUT, og igen skal du selv varme op, så kom i god tid.
Tilmelding og betaling for gradueringen foregår i klubben og skal være klaret inden gradueringen går i gang.
Julefrokost
Ligeledes lørdag d. 26. november om aftenen afholder vi den traditionelle julefrokost i klubben.
Arrangementet er for alle nuværende og tidligere medlemmer, som træner (eller har trænet) på voksenholdet.
Mere info følger på vores forum, og tilmelding er som sædvanlig i klubben. Hvis ikke du kommer i klubben til hverdag, så er det sikkert muligt at arrangere, at andre skriver dig på listen (lige som vi plejer).
Det bliver et brag af en fest… som altid