Januar er nu halvvejs gået og klubben kører igen på fulde omdrejninger. Nytårsfortsæt eller ej, så er der godt gang i træningen igen.
Klubben byder velkommen hjem til Frede, som vil overtage som instruktør på begynderholdet om onsdagen med snarlig virkning.
Med rygsækken fuld af tricks og oplevelser fra den japanske kampsportshøjskole er der forhåbentlig lagt i kakkelovnen til masser af gedigen sveddryppende træning på begynderholdet fremover. Glæd jer!

