Forlænget weekend

På grund af helligdagen og dermed Kr. Himmelfarts-ferien, er klubben lukket i dag, torsdag d. 17.5. 2012.

Du må altså selv ud og træne i “det gode vejr”. :-)

Til gengæld, så var hele 12 mand M/K med til at generobre vores gamle stamsted på Caféen i går – onsdag – efter vel overstået begyndertræning, hvor der også blev optaget video til et kommende afsnit af AmanogawaTV.

Klubben ønsker alle en god Kr. Himmelfartsferie.

Amanogawa informerer , ,

Tag med til en tirsdagstræning…

Ikke sådan rigtigt, men virtuelt. Det kræver jo at du har et grønt bælte før du kan træne med om tirsdagen. Derfor har vi lavet denne video, som koger 2 timers tirsdagstræning ned til 6½ minut.

Tempoet er hverken skruet op eller ned, det er rent faktisk sådan her det foregår i to timer.

Glæder du dig ikke til at få grønt bælte nu? :-)

Amanogawa informerer ,

Introaften i maj

Så er det endnu en gang blevet tid til at afholde vores “legendariske” introaftener.
Kom ned forbi og vær med… det er aldrig for sent at starte med at træne noget seriøs kampsport. Vi gi’r den gas… er du med eller hvad? :-)

Vi glæder os til at se jer…

Amanogawa informerer

FFC Teaser

Som altid, så benyttede vi den årlige generalforsamling til at vise en teaser video, der afslører navnet bag forkortelsen på årets sommerlejr, FFC 2012.

Forklaring Følger Camp 2012… :-D

…eller også betyder det noget andet.
Det kan du se i dagens afsnit af AmanogawaTV, hvor det har vist sig nødvendigt lige at forklare lidt nærmere omkring, hvad vi havde tænkt os. For det var vist ikke helt åbenlyst hvis vi skal dømme ud fra folks reaktion på videoen ;-)

Amanogawa informerer ,

Bed sig fri…

Så er den gal igen. Men som vi gerne vil påpege igen og igen her hos Amanogawa, så nytter det noget at stritte imod. Som for eksempel denne 23-årige kvinde fra Haderslev, som Ekstrabladet kan berette om:

- Jeg skal nok få dig kælling.

Sådan lød det fra en overfaldsmand, da han i nat kastede sig over en 23-årig kvinde i en gyde ved Jomfrustien i Haderslev.

Den endnu ukendte danske mand rev den lokale kvinde omkuld, men kvinden formåede at kæmpe sig fri.

Hun spyttede manden i hovedet og kom på benene og slap fri.

Overfaldet skete ved 04′tiden, og politiet betragter det som voldtægtsforsøg.

Politiet mener, at gerningsmanden kan have fået nogle rifter, da kvinden kradsede ham.

Han beskrives som cirka 180 cm. høj, 20-30 år og iført en hvid dunjakke med pelskant. Han talte med dyb stemme.

Henvendelser til Sydøstjyllands Politi på 114

Vi giver to thumbs-up og siger godt gået her fra Amanogawa i Vejle.

Vi er også meget imponerede over en kun 11-årig pige fra Næstved, som bed sig fri af en børnelokkers forsøg på at lokke hende med sig. Igen kan Ekstrabladet berette:

- Kom her din lille kælling !

En knivbevæbnet børnelokker greb fat i en 11-årig pige på legepladsen på Sct. Jørgens Skole på Manøvej i Næstved, og forsøgte at hive pigen med.

Men hun kæmpede bravt imod og bed den 30-40 årige mand hårdt i fingeren. Han slap hende, men væltede hende så om på jorden og slog hende tre gange på benet med skæftet på kniven.

Overfaldet blev overværet af pigens to kusiner på 11 og syv, og alle tre piger skreg højt, som forældrene har lært dem, så børnelokkeren valgte at flygte, da en cyklist kom forbi.

Det er simpelthen SÅ sejt gået.
Hun skal nok blive til noget, når hun bliver stor :-)

Amanogawas holdning ,